Hvad er Equine Tensegrity Balancing Therapy (ETBT)?
Equine Tensegrity Balancing Therapy (ETBT) er en terapi, der betragter hestens krop som en helhed og integrerer flere systemer såsom bindevæv, muskler, nervesystemet og hjernen. Hovedformålet er at genoprette balancen i kroppen ved at forbedre hestens proprioception (evnen til at mærke og kontrollere sin egen krops position og bevægelse) og hjernens opfattelse af smerte, kropsholdning og bevægelse. Dette opnås gennem manipulation af bindevæv (fascial remodeling) og ved at skabe neuroplastiske ændringer, der hjælper hesten med at opnå et bedre og mere naturligt bevægelsesmønster.
Meget enkelt beskrevet, så hjælper terapien, gennem arbejdet med kroppens spændingspunkter, med at forbedre kommunikationen mellem hjernen og resten af kroppen, hvilket kan ændre hestens opfattelse af hvordan kroppen fungerer og genoprette en optimal kropsfunktion.
I Equine Tensegrity Balancing Therapy handler det om at optimere, hvordan kraft og pres fordeles i hestens krop, hvilket fremme heling og genoprettelse af korrekt bevægelsesmønster.
Efter det antal sessions baseret på den enkelte hests behov, skaber det en varig forbedring i hestens balance og bevægelse, hvilket er især vigtigt for at undgå skader og forbedre ydeevnen.
Hvilke heste har glæde af Equine Tensegrity Balancing Therapy (ETBT)?
Ved at adressere spændinger i bindevæv og muskler hjælper ETBT med at skabe bedre kropskoordination, hvilket gavner alle typer heste. Specielt oplagt er:
- Heste med asymmetri i kroppen, stivhed/nedsat bevægelighed, spændinger og som udviser modvilje mod bestemte bevægelser eller opgaver er oplagte ‘kandidater’ til ETBT.
- Heste med stressrelaterede problemer er også oplagte, da terapien også kan virke beroligende.
Terapi med lektier!
For at skabe den optimale effekt og sikre varig forbedring får du lektier for. Få simple øvelser/stræk, som helst skal udføres hver dag – eller i hvert fald 5 gange om ugen.
Det praktiske
En session varer typisk 1 time alt inklusive. Selve terapien udgør typisk 30 minutter.
Du skal påregne 2-3 sessions med max 14 dages mellemrum. Nogle gange skal der mere til – det afhænger af, hvilke udfordringer din hest har.
I nogle tilfælde må din hest IKKE rides de første 24 timer efter terapien. Det er fordi nogle dele af terapien arbejder med hestens balance. Det er meget vigtigt at du følger dette!
ETBT er en helhedsorienteret tilgang, hvor der også ses på ordentlig tandpleje, smedearbejde, korrekt fodring og træning. Du kan derfor opleve at jeg siger, at der skal ses på andre ting for at få det optimale udbytte af ETBT.
Book øve-terapi til under halv pris!
Øvelse gør mester. Jeg er i fuld gang med at øve ETBT og tilbyder sessions til en meget lav pris. Fra 1/12-24 til og med 31/3-25 kan du booke ETBT sessions for kun 300 kr. + kørsel. Eneste krav er, at du bestiller mindst 2 sessions med max 14 dages mellemrum.
Jeg har i 2024 taget første level 1 af uddannelsen i Equine Tensegrity Balancing Therapy fra Tami Elkayam Equine Bodywork, som står bag metoden. Der er 5 levels i alt. Level 2 modulet tager jeg i september 2025.
OBS – Equine Tensegrity Balancing Therapy erstatter ikke besøg af dyrlæge ved mistanke om sygdom eller skader!