Healing af dig og din hest

Det sker ofte i mine hestehealinger, at hesten synes, at jeg skal heale hans/hendes ejer også. De synes tit, at ejerne har mere behov for healing end de selv har. Derfor tilbyder jeg healing af dig og din hest.


Hvad er healing?

I healing fokuseres på afbalancering af energifelter for at genoprette fysisk, mental og følelsesmæssig balance. Dette kan gøres gennem teknikker som Reiki eller andre former for energihealing. Jeg er uddannet indenfor Reiki og bruger derudover intuitiv healing. Under healingen bruger jeg mine hænder til at overføre energi til jer. Det forbedrer jeres energiflow og balance og giver jer en smuk forbindelse, hvor I via energien kan mærke hinanden.


Hvorfor healing af hest og ejer sammen?

Når jeg healer dig og din hest sammen, får I udover balance i krop, sind og sjæl også:

  • et stærkere bånd, fordi hjerteenergien mellem jer styrkes
  • en bedre kommunikation, fordi I kommer på samme ‘bølgelængde

Dertil kommer de generelle positive effekter af healing. Healing fremmer afslapning, reducerer stress og kan lindre en række symptomer. Den kan f.eks.:

  • lindre smerter og spændinger
  • hjælpe jer til at slippe gamle traumer
  • skabe en afslappet, meditativ tilstand, som blandt andet er godt for at skabe en sund balance for immunsystemet
  • fremme heling af væv og knogler efter skade eller operation
  • fremme naturlig selvhelbredelse

Healing er en genial måde at supplere behandlinger af (dyr)læge, kiropraktor, fysioterapeut m.fl. på, da det skaber balance i kroppen og i den mentale tilstand, så I bliver mere modtagelige for andre behandlinger.


Hvordan føles healing?

For mennesker gælder, at energien kan mærkes i form af fornemmelser som varme, prikken eller pulsering på de områder, hvor jeg har mine hænder. Det er dog ikke alle, der mærker dette. Det er normalt, at man føler sig afslappet og rolig under healingen. Healingen og energiflowet mellem jer kan åbne op for mange følelser. Typisk glemmer hest og ejer tid og sted – og mig. Det er helt normalt og sådan det skal være.


Det praktiske 

Der er sat 2 timer af. Selve healingen tager typisk 45-60 minutter og derudover er der god tid til samtale før og efter.

Hvor mange healinger I har brug for afhænger helt af årsagen til jeres ubalancer.

Det er vigtigt, at der er mest mulig ro omkring os, så hvis din hest står på et større sted, skal du vælge et tidspunkt, hvor du ved der ikke foregår så meget.

Planlæg ikke healing på tidspunkter, hvor hesten ellers har faste rutiner.

Din hest skal have almindelig grime på med træktov, og du holder tovet.

Hvis det er koldt, så lad din hest beholde eventuelt dækken på. Hesten skal være tilpas under healingen.

Blødt underlag foretrækkes.

Du og din hest vil typisk have en følelse af ro og balance efter. Nogle kan dog også blive meget energiske fordi kroppen har fået tilført energi.

Se priser her.

Læs mere om healing af heste…

Foto: Canva