Hvor lang tid er lang tid? 🤔
“Vi har brugt det første lange tid på jordarbejde”
Sådan skrev en mor i et Facebookopslag, som handlede om at hendes datter havde fået en hest, som var svært at styre. Når datteren rider, løber hesten mod udgangen.
Jeg svarede bl.a., at jeg ville anbefale, at de starter med at lave en masse træning fra jorden. For først når det fungerer, er man klar til ridning. (Det hele forudsat at adfærden ikke skyldes smerter naturligvis).
Nå – til pointen med dette opslag. Moren svarede at de har brugt den første lange tid på at træne fra jorden.
Super. Eller… der stod så lige, at de havde fået hesten for 2 måneder siden.
Er 2 måneder lang tid?
Det kan nok føles som lang tid. Specielt når man bare glæder sig til at ride på sin nye hest.
Men det kommer jo an på, ikk’ 🤔
Det kommer an på, hvor lang tid hesten er om at falde til. Det er min erfaring at det kan tage op til et år.
Det kommer an på hvor tryg hesten er ved sine nye mennesker. Vi kan være de sødeste og bedste hestemennesker, men det tager tid at skabe tillid.
Det kommer an på, hvor dygtige vi er til at sætte rammer.
Det kommer an på, hvor gode vi er til at være nærværende.
Det kommer an på hestens nervesystem. Er den i alarmberedskab, så er flugtinstinktet stærkt. (Og den løber mod udgangen stod der 🧐).
… og så videre.
Det kommer an på så meget.
I min bog er 2 måneder ikke lang tid.
Jeg træner fra jorden med mine heste. Stadig. Braveheart har jeg haft fra han var lille og han er nu 8. Zizi har jeg haft siden februar og begyndte først at ride lidt på hende i juli.
Hvis jeg holder pause i træning fra jorden, kan jeg mærke det med det samme. Jeg har slet ikke samme connection.
Jeg har to år i træk været på clinic med Anthony Desreaux – og planlægger mange flere, for man kan hele tiden blive bedre til timing og det berømte soft feel.
Gør dig selv og din hest den tjeneste at træne fra jorden. Man behøver ikke ride hver dag (hestens ryg har faktisk bedst af at ikke blive siddet på hele tiden!!). Træn også gerne fra jorden 10 minutter inden I rider. Tjek dagsformen og at knapperne virker.
Brug den tid det tager. Det er givet godt ud.
Kram & SMIL
Camilla 💖
#træningfrajorden #horsemanship #smilhorsemanship #connection #tingtagertid