Om mig

Camilla Jacobs

Min HorseMama-rejse begyndte, da jeg begyndte at ride på Robin; en dejlig, stor Irish Cob, som på daværende tidspunkt var skolehest og havde været det i 5 år. Robin var stor og stærk – og samtidig meget følsom. En til tider farlig “cocktail”, da hans “go to” var at løbe fra pres. De mange år som skolehest havde slidt ham fysisk og mentalt – hans motivation og glæde var forsvundet. Vi fik hurtigt et meget tæt forhold. Robin lærte mig at forstå hestenes verden. Jeg lærte Robin at få tillid til et menneske igen.

Min rejse var begyndt. Mit fokus blev at udbrede hesteforståelse og skabe bedre kommunikation og ‘connection’ mellem mennesker og heste. Jeg uddannede mig bl.a. til Horse in Harmony Trainer og tog andre uddannelser i ind- og udland. Senere besluttede jeg mig for, at uddanne mig til hestemassør. Krop og sind hænger jo sammen og det gav mening at supplere mine andre uddannelser og erfaringer med viden om hestens krop.

Jeg valgte at blive dyrlægeeksamineret hestemassør for at sikre et højt fagligt niveau. Ud over det faglige indhold gennemførte jeg 100 øve-behandlinger under uddannelsen. Jeg er i 2024 påbegyndt uddannelse i Equine Tensegrity Balancing Therapy og har p.t. gennemført level 1.

I dag er HorseMama vejen til en glad, smidig og holdbar hest – og stærkere relationer mellem dig og din hest 💖

SMIL Horsemanship

I 2020 lancerede jeg mit koncept SMIL Horsemanship. SMIL står for:

Se – Mærk – Inspirér – Lyt

SMIL danner grundlag for alt mit arbejde lige fra bodywork til undervisning i horsemanship og hesteforståelse. Børn og voksne kan blive meget klogere på SMIL i bøgerne fra Bravehearts Verden.

Læs mere om SMIL Horsemanship her.