Om usynlige fasaner og kunsten at være nærværende
Der er mange gode grunde til, at vi som hestemennesker skal øve os i at være nærværende. Det handler ikke kun om at være opmærksom og rolig – men også om at skabe et fælles rum, hvor samarbejde og tryghed kan vokse.
Forleden red Braveheart og jeg ud på en mark. Vi skridtede stille af sted i det lune forårsvejr, da to “usynlige” fasaner pludselig lettede fra græsset lige ved siden af os. Jeg nåede at få et lille chok – men Braveheart? Han rokkede ikke med et øre.
Han havde allerede opdaget dem. Mærket dem. Længe før de fløj. Han havde registreret deres bevægelser og vurderet, at de ikke udgjorde nogen fare.
Så mens jeg først reagerede i det øjeblik, de lettede, havde han for længst truffet beslutningen om, at det var uinteressant.
Det er netop noget af det, der gør heste så fascinerende: deres sanser og opmærksomhed er ekstremt fintunede. Det skyldes selvfølgelig, at de er byttedyr. Derudover fungerer deres hjerner anderledes end vores. Meget forenklet sagt, så overvejer de ikke en masse scenarier inden de reagerer.
Vi mennesker registrerer ikke omgivelserne nær så hurtigt som hestene og mange mennesker over-tænker situationer. I hvert fald i forhold til hesten. Og her kommer nærvær ind i billedet. Når vi træner at være nærværende, bliver vi bedre til at bruge vores sanser, og så er vi en bedre partner for hesten.
Nærvær på tur
Når vi rider en tur sammen med andre, har hesten en flok med sig. Det betyder selvfølgelig ikke, at heste ikke kan blive utrygge eller forskrækkede.
Måske har du prøvet at ride en tur sammen med flere andre, hvor alle hestene simultant reagerer på en stimulus. De er programmeret til at stikke af, hvis der er fare – og det gør de vilde heste jo som flok. Men hvad er det så, der gør, at vores domesticerede heste ikke altid bare stikker af?
Det handler blandt andet om erfaring. Jo mere miljøtræning hestene har, desto bedre bliver de til at håndtere forskellige situationer. Og så er der vores nærvær. Jo mere nærværende og rolige vi er, desto mere trygge er hestene (alt andet lige – og hvis de kender os….selvfølgelig).
Når vi er nærværende med vores heste, skaber vi en form for stille kontakt. Vi bliver mere bevidste om vores egne reaktioner, vejrtrækning og spænding – og hestens. Vi bliver bedre i stand til at aflæse hestens signaler – både de tydelige og de subtile.
Heste, der oplever at blive set og mødt med nærvær, bliver ofte mere rolige og tillidsfulde. Det gør også arbejdet med dem – både fra jorden og i sadlen – langt mere harmonisk.
Nærvær er ikke lige nemt for alle
Jeg møder mange mennesker, der har svært ved at være nærværende. Men det kan trænes. Der er mange måder at træne nærvær på – og en af de øvelser, jeg ofte lærer fra mig er sanseøvelsen:
Sæt dig ned – fx uden for hestefolden. Brug nu dine sanser.
Se på himlen, træerne, sten på jorden, hestene der græsser. Læg mærke til alle detaljer: farveskift i pelsen, græsstrå der bevæger sig, måske opdager du en hjerteformet sten.
Luk derefter øjnene. Lyt til lydene omkring dig – vinden i træerne, hestenes gumlen, en flue der summer forbi.
Mærk luften mod din hud. Er den varm eller kold? Mærk vinden bevæge dit hår.
Hvilke lugte er der? Nyslået græs, blomster, mødding?
Ja, man kan blive ved. Men du behøver bare bruge 10 minutter.
Det er en fantastisk øvelse at lave, før du skal være sammen med heste. Og hvem ved – måske bliver du næste gang næsten lige så hurtig til at opdage fasanen i græsset som din hest 😉
