Sammenhængen mellem en kop kaffe og hestetræning

I dag var jeg til tjek hos en øjenlæge. Vi var tre, der ventede i venteværelset. Vi fik alle dryppet øjnene med dråber, der udvider pupillerne og en sygeplejerske tjekkede løbende om pupillerne var udvidet nok. Der var ikke rigtigt noget at tage sig til. At læse var ikke nemt…. og vi måtte i øvrigt ikke bruge mobilen i venteværelset. Det var altså en optimal lejlighed til at slappe lidt af og stå af det “digitale ræs” og jeg benyttede derfor lejligheden til at grounde og at arbejde med at skærpe sanserne. Altså undtagen syns sansen, som blev rigeligt skærpet af dråberne 😆

Nå, men der sad vi så og ventede. På et tidspunkt kom sygeplejersken og spurgte om vi ville have en kop kaffe. Alle sagde ja, tak og hun kom hurtigt ind med en kop kaffe og et stykke (Corona-venligt-indpakket) chokolade. En lille dame, som sad overfor mig – jeg kan vist godt kalde hende en dame med lang livserfaring uden det tages ilde op – fik sin kaffe og sin chokolade – og de næste 5-10 minutter bød på så meget livsglæde, at man næsten skulle tro det var løgn. Hun blev så glad for den kaffe og chokolade. Det var tydeligvis en lille ekstra-oplevelse, som hun satte enorm pris på. “Ihh, det havde jeg ikke lige regnet med, hvor er det bare dejligt” lyste ud af hende. Øjnene strålede – trods sviende dråber. Hun sad nærmest og hoppede lidt på stolen, smilede og små-lo lidt – krammede koppen – og NØD både kaffe og chokolade så meget, at jeg næsten ikke havde behøvet få min.

Hvad har den historie så at gøre i en horsemanship blog?

Jo, den er her, fordi den følelse hun havde – glæden og begejstringen over den her lille oplevelse – forplantede sig i mig. Fordi jeg var opmærksom og åben. Det føltes som et flow af glæde og taknemmelighed for de små ting. Og det er lige præcis den følelse, der er så vigtig at tage med ud til vores heste. Uanset om vi bare hænger ud, om vi træner fra jorden eller om vi rider. For vi er mere rolige og groundede med den følelse. Vi føler en lethed. Og det forplanter sig i hestene.

Derfor havde jeg lyst til at dele historien med dig. Jeg håber at den har fået dig til at smile og mærke den glæde jeg fik forærende. Jeg ved, at jeg har den bedste følelse med ud til Braveheart i dag. Og det sætter han helt sikkert pris på.

HorseMama-kram

Camilla