Taknemmelighed: Nøglen til mindre stress, mere glæde og et bedre hesteliv
Fra ordnet.dk:
Taknemmelighed – som føler eller vidner om trang til at sige tak, give udtryk for påskønnelse eller gengælde noget med venlighed
SE OGSÅ: forbunden
Taknemmelighed er blevet et populært emne, og med god grund. Forskning viser, at det at praktisere taknemmelighed kan have en række positive effekter på vores mentale og fysiske velbefindende.
Det er videnskabeligt bevist, at hjernen ikke kan producere stress hormon, når vi føler taknemmelighed. Derudover viser studier, at taknemmelighed stimulerer produktionen af dopamin og seratonin (som får os til at føle os godt tilpas), træner hjernen til at være mere positiv, forbedrer forbindelserne i de områder af hjernen, der har med socialt samvær at gøre og sidst, men ikke mindst, så forbedrer det selvværd. Dvs. jo mere du tænker over de ting du er taknemmelig for, des bedre har du det. Det er da fantastisk 🤩
Taknemmelighed forbedrer hestelivet
I en travl hverdag, er det nemt at blive stresset. Og hvis der er noget, der IKKE går godt sammen med heste, så er det stress. Derfor er det ekstra genialt at dyrke taknemmelighed, når du har med heste at gøre. Men hvordan gør du så det? Du kan skrive taknemmelighedsdagbog ✏️
At føre en taknemmelighedsdagbog er en effektiv måde at integrere denne praksis i hverdagen og det er jeg begyndt på. Hver dag skriver jeg tre ting ned, som jeg har været taknemmelig for. Det kan være alt muligt. En hyggelig snak med min søn, en skøn gåtur med min kæreste, at blåbærrene på min morgenmad smagte ekstra godt eller en smuk morgenstund i solskin på folden hos hestene. Jeg har ofte har svært ved at KUN finde på tre ting.
Tre ting om dagen. Tænk på, hvad det bliver på en uge. Hele 21 ting du er taknemmelig for! 🥰 Når ugen er omme, har du hele 21 gange gjort noget godt for dig selv. Du har trænet din hjerne til at fokusere på det positive, hvilket kan forbedre dit selvværd og generelle trivsel.
Min dagbog har på kort tid forbedret min hestetid. På travle dage er jeg rolig, har mere overskud og mere fokus. Der er meget mere SMIL.
5 minutter om dagen er nok
Det tager ikke lang tid at skrive taknemmelighedsdagbog. Læg en notesbog eller blok på sofabordet eller natbordet og brug fem minutter på at skrive dine tre ting når dagen er omme.
At afsætte blot fem minutter om dagen til at skrive i din taknemmelighedsdagbog kan have en betydelig indvirkning på dit velbefindende. Over tid vil du opdage, at du bliver mere opmærksom på de positive aspekter af dit liv, hvilket kan føre til øget lykke og tilfredshed.
💖💖💖
Idag er jeg bl.a. taknemmelig for at jeg kunne sidde på folden og nyde synet af mine heste, der græssede i solskin. Og jeg er også taknemmelig for at have mine to skønne muler. Og jeg er taknemmelig for at det er lørdag, så jeg har fri så jeg kunne sidde på folden og nyde mulerne og solen. Og så er jeg taknemmelig for at have en kæreste, der bakker mig op i mit hesteliv, så jeg kan bruge nogle timer på at sidde og kigge på mine heste……. Se, det var allerede 4 ting – og dagen er ikke gået endnu.
Kærligst
Camilla 💖
PS Du kan få mere inspiration til taknemmelighed i mine “Søndags Tak” opslag på Facebook og Instagram.